Persondatapolitik

Denne persondatapolitik beskriver, hvordan Inspire Institute ApS (“Inspire Institute” eller ”vi”) indsamler og bruger dine personoplysninger, på hvilket grundlag, samt hvilke muligheder du selv har for at råde over dine personoplysninger.

Personoplysninger er oplysninger, som kan bruges til at identificere dig som person. Eksempler herpå er navn, e-mailadresse og telefonnummer.

Hvem er vi?

Inspire Institute er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:

Insprire Institute ApS

Højnæsvej 28, 2610 Valby

CVR-nr.: 41121394

E-mailadresse: [email protected]

Hvilke oplysninger behandler vi og hvorfor?

Vi behandler kun de oplysninger om dig, som er nødvendige for, at vi kan betjene dig som kunde, herunder:

- Navn, adresse, fødselsdato, e-mailadresse og telefonnummer
- Eksamensresultate
- Finansielle oplysninger, såsom betalings- og ordreoplysninger.

Vores primære indsamling af persondata sker direkte gennem dig, eksempelvis når du tilmelder dig vores uddannelser/kurser, hvis du kontakter os via telefon eller mail eller hvis du besøger vores hjemmeside.

Oplysninger om dig kan dog også komme fra tredjepart, hvis du f.eks. er ledig og jobcenteret står for din tilmelding.

Efter hvilke regler behandler vi dine personoplysninger?

Vi behandler kun dine personoplysninger, hvis vi har en lovlig grund (hjemmel) til det, og behandlingen er nødvendig for at kunne betjene dig som kunde eller hjemmeside besøgende.

Behandlingen af dine personoplysninger er normalt baseret på artikel 6, stk. 1, litra b, i GDPR, der handler om behandling af personoplysninger, der er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt.

Vi behandler også dine personoplysninger med henblik på at forfølge en legitim interesse i at kunne optimere vores hjemmeside på baggrund af brugeradfærden, jf. artikel 6 (1) litra f, i GDPR.

Hvem videregiver vi dine oplysninger til?

Vi deler dine personoplysninger (navn, e-mailadresse og telefonnummer) internt i Inspire Institute, da vores undervisere eksempelvis skal have deltagerlister til de hold de underviser på. 

Hvis du er tilmeldt en af vores Europe Active certificerede uddannelser, deler vi dine personoplysninger (navn, fødselsdato, e-mailadresse og telefonnummer) med Europe Active i Belgien, så de kan oprette dig som medlem, når du har bestået din eksamen.

Vi videregiver også i visse tilfælde dine personoplysninger til banker og betalingsløsninger, f.eks. Nets og MobilePay.

Hvor længe holder vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen.

Vi opbevarer som udgangspunkt dine personoplysninger i 2 år efter afsluttet uddannelse/kursus for at kunne tilbyde dig den bedste service i form af efteruddannelse mm., medmindre du ønsker oplysningerne slettet før, jf. nærmere nedenfor.

Din tilmelding, betalingsoplysninger samt kopi af faktura opbevares i 5 år, da vi er forpligtet hertil i henhold til bogføringsloven.

Hvilke rettigheder har du?

Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder. Rettighederne fremgår særligt af artikel 13-18 og artikel 20-22 og omfatter følgende:

Ret til indsigt:

Du har som udgangspunkt ret til at se de personoplysninger, vi behandler om dig. Du har desuden ret til at få en række oplysninger om, hvordan dine personoplysninger behandles herunder bl.a. hvad formålet med behandlingen er.

Ret til berigtigelse:

Du har ret til at få rettet forkerte oplysninger om dig så hurtigt som muligt, og du har ret til at få tilføjet supplerende oplysninger, hvis oplysningerne er ufuldstændige.

Ret til sletning:

Du har i et vist omfang ret til at få slettet dine personoplysninger, inden den almindelige sletning indtræder.

Ret til begrænsning af behandling:

Du har under visse omstændigheder ret til at få begrænset behandling af dine personoplysninger. Er du berettiget til en sådan begrænset behandling, må vi kun behandle dine personoplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke for at kunne fastlægge, håndhæve eller forsvare et retskrav eller beskytte en person eller på grund af vigtige offentlige interesser.

Ret til indsigelse:

Du har under visse omstændigheder ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger.

Ret til dataportabilitet:

Du har ret til dataportabilitet i det omfang vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke eller en aftale, og behandlingen sker automatisk. Det indebærer, at du har ret til at få dine personoplysninger tilsendt i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, som du har ret til at transmittere til en anden serviceudbyder.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os på [email protected]

Vil du klage over behandlingen af dine personoplysninger?

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

Opdateringer

Denne persondatapolitik er senest opdateret i juni 2024.

Vi ændrer og forbedrer løbende vores forretning, hvilket kan have indflydelse på, hvilke personoplysninger vi behandler. Vores persondatapolitik vil løbende blive ændret i takt hermed. Du kan til hver en tid finde den nyeste version på vores hjemmeside.